Overvejelser omkring ophold

 

- Ønsker af opholdet:
Jeg ønsker at få en større indsigt i mig selv som professionel. Og en større personlig viden, og hvis det er muligt, så en anderledes faglig viden. Jeg vil prøve at finde ud af, om man overhovedet kan snakke faglighed dernede. Jeg vil ønske, at jeg kunne blive en større menneskekender, og eventuelt få en større tolerance. Jeg ønsker at opleve lykke og glæde på en anden end den der hersker i Danmark.
- Største faglige udfordring:
Det bliver helt klart, hvis ikke der er en faglighed. Hvis ikke de kan begrunde, hvorfor de gør, som de gør, så ryger deres troværdighed hos mig. Fordi så er der ikke meget fremtid i det. Der må gerne være fremtid i de ting de gør. Men samtidig tror jeg også det bliver svært at se en faglighed, for sådan er deres kultur ikke opbygget. Dansk kultur er meget glad for fakta, men det samme tror jeg ikke gælder i Uganda (Afrika, for den sags skyld).
- Største personlige udfordring:
Det bliver uden tvivl at skulle være væk fra mine forældre og bror. Jeg er tæt knyttet til min bror og begge mine forældre, trods de er skilt. Jeg bor hjemme og har aldrig boet ude før, fordi jeg ikke har følt behovet, og pludselig tager jeg et spring, der handler om at flytte til Afrika i 6 mdr. Det kommer til at tage hårdt på mig. Jeg kender min reaktion, og jeg ved, hvornår jeg er fuld med følelser, og jeg vil have dage, hvor jeg bare gerne vil hjem med det samme, men jeg håber ikke der er for mange af dem.
- Min største bekymring:
At jeg får så meget hjemve, at det vil præge mit ophold og have stor indflydelse på mit ophold. At det gør, så jeg ikke vil arbejde. Men der håber jeg, at børnene vægter højere, og jeg kan se det selv i en svær tid.
- Dansker i udlandet:
Jeg har ikke tænkt over, det at være dansker i udlandet. Det plejer ikke at betyde noget, andet end folk godt ved, at man har lidt flere penge, og så kigger de en ekstra gang, men ikke noget yderliggere.
- Mest til at savne:
Jeg kommer mest til at savne mine forældre, min bror, mine to katte, en rigtig god veninde, og min morfar. Sådan noget som rugbrød bliver nok også savnet, og garanteret værdsat meget, når jeg kommer hjem. Jeg tror, jeg vil savne følelsen af at være hjemme. Man kan føle sig rigtig godt tilpas rigtig mange steder, men der er intet som ens eget, som man kalder hjem.
- Have styrket, når jeg kommer hjem:
Det må være min personlige udvikling, jeg håber på, der har fået et ryk opad. Og så håber jeg at have oplevet, hvordan tingene kan foregå anderledes end i Danmark. I Danmark er der næsten kun en måde at gøre tingene på. Jeg håber på, at der er flere måder i Uganda, som kan skyldes mange ting. Jeg håber på at være mindre fordomsfuld overfor fremmede (uanset hudfarve).
- Mine foreløbige mål med opholdet, såvel faglige som kulturelle:
Det er at finde andre måder at gøre tingene på. At børn sagtens kan være glade for det de har, eller det de får lov at låne, eller et styk slik en gang om året. At kunne skabe glæde til børnene, og give dem et håb om en bedre fremtid, men de bliver nødt til at arbejde hårdt for det. Jeg håber at kunne give børnene og børnehjemmet nogle faglige måder at gøre tingene på, som er begrundet, og måske vil trække en/flere sponsor/er til.
Jeg har ikke de store mål med kulturen. Jeg har ikke rigtig tænkt over, hvordan den vil påvirke mit ophold på børnehjemmet.