Institutionsbeskrivelse

- Præsentation og beskrivelse af børnehjemmet:
Mit praktiksted er et børnehjem, Family Spirit, i Masindi. Der er 147 børn, når alle er der. Derudover er der nogle børn som kommer for at gå i skole på børnehjemmet. Hvor mange der er tale om, har jeg ikke tal på. Men det er mellem 10-15, og jeg ved, at forældrene betaler noget, for at deres barn eller børn skal gå i skole der, men hvor meget, ved jeg ikke. Nogle børn bor på børnehjemmet i ferier, men går på kostskole i hverdagen.
43 børn er HIV-positiv. Jeg har af velovervejet grunde ikke villet vide, hvem af børnene der er tale om, og om det er flest drenge eller piger, og hvordan de har fået det. Måske kommer behovet en dag – måske ikke.

- Lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning/samfundsmæssige funktion:
Lederen har fortalt mig, at de er underlangt nogle regler som institution. De må ikke slå børnene, de skal varetage børnenes interesser, og børnene skal blive nyttige samfundsborgere. Det er sparsomt, men det er, hvad lederen fortalt, og egentlig tror jeg, at det er rigtigt, fordi sammenlignet med Danmark, lyder det ikke af meget, men pædagogikken er ikke på et dansk niveau, så jeg tror, og vælger at tro, at de gør deres bedste som institution og dem som har bestemt, at det skulle være sådan for børnehjem og skoler. Som samfundsmæssig betydning/funktion har det en stor betydning. Det afholder børnene fra at bo på gaden, og børnehjemmet giver børnene en værdi uddannelse, som de kan bruge til noget senere hen. De kan ligeledes blive selvstændige og forsørge en familie, hvis de får et job. Men det er der store chancer for. Børnehjemmet har den betydning i samfundet, at samfundet ikke behøver at kigge på hjemløse børn, og samfundet behøver ikke som sådan tage sig af et (måske) stigende problem med forældreløse børn. Der er en fremtid for børnene, når de bor på børnehjemmet fremfor gaden. Der er nogle der lærer børnene, hvordan man begår sig i samfundet, hvordan man respektere hinanden, og hvordan man har en familie. Børnehjemmet, Isak, Susan og lærerne, lærer børnene livet, kort sagt.

- Privat, organisation eller statsejet:
Børnehjemmet er statsejet, hvilket gør, at de er underlagt nogle regler, som beskrevet tidligere. Det gør også, at der er mere kontrol med børnehjemmet og deres pædagogik, eller i hvert fald burde der være det.

- Forældrebetaling/brugerbetaling:
Der er ikke forældrebetaling på nogen måde, hvis barnet bliver afleveret på børnehjemmet. Men der er forældrebetaling, hvis barnet går i skole der, uden at bo der, for det er der to håndfulde børn der gør. Hvilket jo er helt fint. En offentlig skole er for dyr, hvorimod forældrene har råd til skolen på Family Spirit.

- Faggrupper i institutionen:
På børnehjemmet er der ca. 10 lærer, en social worker (som jeg vil betegne som en pædagog), en administrator af en art (der står for papirarbejdet), Susan (alle børnenes moder – hun har godt tag på de små børn på børnehjemmet), og Isak som er lederen af børnehjemmet. Men Isak er ikke den fulde leder, for han har en chef et sted inden for regeringen, tror jeg det var.

- Normering:
Kender de overhovedet til normeringsbegrebet? Ikke helt, hvad jeg forstå på lederen. Altså hvis man skal sammenligne normeringen med en dansk institution, så spiller alderen en rolle i Danmark. Men hernede ved Isak godt, at der er få voksne i forhold til børn, men derfor får han og Susan de ældre børn til at hjælpe. De kan ikke forklare hvorfor, andet end, at det er behovet nogle gange. I kan selv regne ud, at når der er ti lærere, en pædagog og Susan til 147 børn, så kan normeringen ikke betyde det store på børnehjemmet.

Billeder kommer straks.